SOMMER KJOLER - ME AND THE MET

JOGA – MIN RYG OG REFLEKTIONER

Reklame for Joga

Nu da mit yoga forløb er ovre, er det naturligvis også på tide at jeg giver jer en lille reflektion af mit forløb.
Som i ved, valgte jeg at sige ja til denne kampagne, da jeg gerne ville udfordre mig selv og se om det her yoga faktisk er så fantastisk som folk går og siger. Jeg er født med en medfødt ryg fejl ved navn scoliose, noget jeg har arvet fra min kære mor. Min scoliose viser sig sådan, at en af mine led i rygsøjlen går mere indad end de andre. Det udfolder sig i lænden, hvilket også har resulteret i at jeg har skævt bækken og enormt mange spændinger i mine skuldre.

Jeg besluttede mig inden forløbet, udelukkende at deltage i HOT yoga, da jeg tænkte at det varme lokale ville gøre at alle mine led og muskler ville blive varmet grundigt op under disse yoga timer. De første 2 timer jeg deltog i var HOT fusion. HOT fusion timerne handler om at styrke din udholdenhed. For mig, var timerne lidt for avanceret, da du både skal være stærk i din kore, have god balance og være smidig. Personligt har jeg god balance og er smidig, men den stærke del af det, besidder jeg ikke, så jeg følte at jeg sakkede bagud og at jeg ikke kunne følge med. Nogle dage efter, læste jeg på HelseMathilde’s story (som også lavede kampagnen) at hun anbefalede HOT restore holdene, da det var lange dybe udstræk.

KÆMPE WOW – HOT restore er lige mig. Det er faktisk meditation i 1 time og jeg følte mig 10 cm højere hver gang jeg forlod lokalet, fordi jeg fik strukket så meget ud i mine led og muskler. Så har du brug for dybe udstræk så er HOT restore timerne klart det jeg anbefaler. Mange har en bekymring for om det 40 grader varme lokale er for ubehageligt, men sammenlignet med en sauna som er fugtig, så fungere varmen i rummet faktisk bare terapeutisk.

Mine reflektioner efter forløbet? For at være helt ærlig, så kan jeg sagtens mærke en tydelig forskel på min ryg. Efter forløbet er stoppet, har jeg ikke fortsat med yogaen, da jeg har haft travlt og min ryg straffer mig simpelthen så meget for det. Derfor kommer jeg til at dyrke yogaen, men i andet center, simpelthen af praktiske årsager. Joga er et enormt godt center med enormt gode undervisere, både på engelsk og dansk. Derfor piner det mig også at det nærmeste center ligger næsten 6 km fra min bopæl.. suk.. Udover at jeg fysisk har kunnet mærke forskel, er jeg også blevet meget bedre til at fokusere mine tanker ét sted, så det nærmest er meditation. Om aftenen når jeg skal sove, kan jeg fokusere mine tanker mod ro, og det kan jeg takke yogaen for.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOMMER KJOLER - ME AND THE MET