SKAL JEG HANDLE IND HVER DAG? OG LAVE MADPLAN?

Reklame for Forbrugerrådet Tænk 

I, som mine følgere, har efterhånden fundet ud af, at jeg er rigtig rigtig(!!) glad for mad.
Da jeg var barn, var det fastsat, at vi hver dag skulle samles om spisebordet, over aftensmaden, for at fortælle om vores dag og for at samles som en familie. Min far, som var enormt hårdtarbejdende og tildels også fraværende, så madlavning som sin måde at afstresse på efter en stresset arbejdsdag og han var hurtig til altid at tage mig med i køkkenet, helt fra barnsben.

I mine voksne år, har dette gavnet mig enormt meget. De gange jeg har været hjemme på weekend, eller over julen, har mine forældre altid rost mig for hvordan jeg altid kunne kreere en ret, uanset hvilket indhold køleskabet havde.

Tiltrods for mine kreative kulinariske kompetencer, skal jeg dog også mindes om at mad og madlavning, også er en byrde  for mange danske familie. Selvom man forbereder med bla. madplan og nøje afmåling af hvad der ryger i indkøbskurven, så er madspild bare altid været, og er stadig, en enormt byrde på vores samfund. Heldigvis er vi dog klar over det.

Udover diverse “undgå-madspild” ordninger, skraldning (hvor folk skralder i containere fra fødevarekæder) så har “Forbruger Rådet Tænk” udviklet en app. Den hedder “For Resten“. Et genialt navn til netop dette emne, da appen hjælper os brugere til at formindske madspild. Udover at du kan finde inspiration til retter, kan du også blive formidlet om korrekt opbevaring, mm.

Denne app er genial, da vi netop lever i en verden nu, hvor klima spiller en stor rolle. For madspild påvirker vores klima, det må vi erkende. For husholdningen, så tærer madspild også på pengepungen. For det kan være enormt svært at planlægge sig ud af, hvordan man bedst muligt undgår at smide ting ud af vores køleskab.

Fra da jeg downloadede appen, og til første gang jeg brugte den, er jeg blevet dybt afhængig. Jeg har sågar opfordret mine veninder og familie til at downloade samme app, så de kan blive klogere på bla. opskrifter, men også bare korrekt information om opbevaring, datoanmærkninger osv. For mad er meget mere end en datomærkning. Det handler om at bruge sine sanser. Jeg opfordrer derfor dig til det samme, og er du uvidende om emnet, så vil jeg klart anbefale, at du giver “For Resten” et skud. Jeg kan love dig for, at du blive klogere og mere opmærksom på, hvordan du undgår madspild på et helt nyt plan.

GLAD FOR GRIS – OPSKRIFT 1 – SOMMER-CARBONARA

Reklame for Glad for Gris

Det her, har jeg glædet mig helt vanvittigt meget til! Nemlig at præsentere mit hidtil sejeste samarbejde – En kampagne der hedder “Glad for Gris”. 

I det danske køkken, er vi så heldige, at gris indgår i mange af de traditionelle gamle og genkendelige retter. Men hvorfor er vi begyndt at distancere os mere fra grisen og dens fantastiske udskæringer, eller bare haft det overladt til vores forældre eller bedsteforældre?

Det vil jeg gerne lave om på, gennem denne kampagne. Jeg vil nemlig vise jer, hvor fantastisk grisekød kan være og hvor mange retter man faktisk kan lave med grisekød. For grisen er så meget andet, end krebinetter og flæskesteg. Jeg glæder mig virkelig til at udfolde mig overfor jer, og virkelig vise nogle nye moderne retter, hvor grisen er stjernen.

Min første ret, passer perfekt til den danske sommer. Det er nemlig et supplement til grillmaden som du alligevel står og hygger om, de danske lune sommeraftener.

Men, er du allerede mere nysgerrig efter nye retter, så har “Glad for gris” allerede udviklet en masse velsmagende, nye opskrifter med grisekød, som du kan finde på deres hjemmeside HER. Jeg kommer over de næste par måneder til at udgive mit eget take, på moderne griseretter.

Men, vi starter blødt ud. Nej, jeg smider ikke en helstegt pattegris i hovedet på jer som det første. 

…lad mig derfor præsentere: SOMMERCABORNARA.

(Alle produkter er købt i Irma)

Dette skal du bruge:
– 4 æg
– 3 fed hvidløg
– Pasta (jeg fortrækker spaghetti)
– 1 kg Friske ærter
– 1 blok Parmesan ost
– 1 dansk frilandsbacon (helt stykke)

Og sådan gør du:

  1. Skær din frilandsbacon ud i skiver. Kom dem derefter på en tør pande med 3 fed hvidløg (ikke udskåret) Hvidløg skal give smag til retten, derfor steger du det med baconen, så hvidløgssmagen sætter sig i fedtet. Tænd også for dit pastavand.
  2. Imens dit bacon steger, piller du dine friske danske ærter. Når baconen næsten er færdig, piller du hvidløg ud af panden og skruer ned på lav varme, samtidig med at du kommer dine friske ærter i. Bemærk den vanvittige duft, da ærterne er friske. Kom pasta i vandet og kog efter behov.
  3. Imens ærter og bacon hygger sig på lav varme, slår du ét æg ud i en skål, og dernæst 3 æggeblommer. Derefter, pisk æggene sammen og kom 1/2 revet parmesan blok i, samt en masse peber (efter behov).
  4. Kom den kogte pasta op i bacon og ærter, husk at gem lidt at pastavandet. Gradvist tilsæt æg og parmesan blandingen (husk at have den på lav varme, så æggene ikke bliver tilberedt, men kun cremer sig med i det hele) Hvis der er behov, tilsæt også lidt pastavand.
  5. Voila! Din sommercabornara er færdig! Jeg har serveret den i denne omgang sammen med en masse godt fra havet som har været på grillen.

MINI MADGUIDE – NEW YORK

“Misi” – 329 Kent Ave, Brooklyn – Italiensk

Forstil dig et overdåd af pasta, fantastisk service også lige udsigten til Brooklyn bridge, så får du Misi. Kari og jeg besøgte Misi i frokost perioden, og var derfor heldige at få et bord i baren, men skal du spise der til aften, skal du bestille bord. Al pasta er hjemmelavet, og du kan se processen gennem en glasvæg ud til køkkenet. Menuen er enkel men raffineret, også smager maden bare helt fantastisk.

Hvad fik vi: Antipasti (bacon, parma, ærter) Pasta (Safron, muslinger, ærteskud & italiensk broccoli, mynte og pinjekerner)

“Aurora” – 70 Grand St, Brooklyn – Italiensk

Aurora var klart en af vores yndlingsteder, vi spiste her faktisk 2 gange fordi vi var så vilde med det. Ét er at selve restauranten og indretningen er fuldstændig fantastisk, så kan maden virkelig også noget. Kari og jeg delte som altid, og fik både antipasti og pasta og det var fuldstændigt vanvittigt. man kunne smage at råvarerne var friske, vinen var absurd god og samtidig sidder vi i den hyggeligste gårdhave. Så fantastisk.

Hvad fik vi: Bruschetta og parma, ricotta/spinat tortellini, tomatsalat med pesto og italienske tomater.

“Llama In” – 50 Withers St, Brooklyn – Peruviansk

Jeg tror aldrig at jeg har spist på en peruviansk restaurant. Det bunder i at jeg ved at du aldrig kan gå galt med italiensk og fordi jeg aldrig har smagt peruviansk mad. Jeg fortryder IKKE at en af vores middage forgik herind. Igen kørte vi meget social dinning, så jeg fik smagt en masse, udover at jeg smagte en masse nye smags sammensætninger, så fik jeg en af de bedste ceviche jeg nogensinde har smagt. Wow.

Hvad fik vi: Forskellige spyd (mix, så du smager det hele) Ceviche med tørret banan, marineret oksekød, feta/gulerød/rødbede salat.

“Galli” – 45 Mercer St, New York – Italiensk

Jaja, endnu mere italiensk.. Men jeg kan altså bare ikke modstå det. Jeg besøgte Galli for første gang for i 2018, da jeg besøgte New York med min eks kæreste. Vi havde vandret rundt i Soho i en hel dag og sulten meldte sig da vi gik forbi Galli. Indretningen er vanvittigt hyggelig, også servere de bare helt klassiske italienske og amerikanske retter. Det holder altså bare. Deres vinkort er udover det sædvanlige og jeg fik den mest fantastiske rødvin serveret derinde.

Hvad fik vi: Avokadosalat, hvidløgs svampe, svamperisotto, buratta

“Reunion” – 544 Union Ave, Brooklyn – Comfort food

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, men jeg har seriøst SÅ svært ved at finde ordenlige morgenmad steder når jeg rejser. Derfor var jeg vildt glad for at vi fandt denne amerikanske heldags “comfort food” cafe, hvor man bare kunne få en ordentlig kop kaffe og en avokado mad.

 

MAD GUIDE: KØBENHAVN

Denne har været længe ventet, nemlig en lille guide over mine favorit steder at spise i København. Derfor har jeg samlet en lille overskuelig mad guide, hvis du har brug for mad inspiration i København.

CANTINA

INDRE BY: Borgergade 2 – København K
Jeg elsker at komme her med mine veninder på alle tider af døgnet. Universet er italiensk, overskueligt, hyggeligt og vanvittigt lækkert. Indretningen er hyggelig og smuk. Menukortet er raffineret, lækkert og ligetil at overskue. Derudover servere de virkelig lækre drinks og vine mens, prisen er overkommelig. (TIP: Du SKAL bestille deres kalvetartar med trøfler, til forret. Min mund løber i vand bare ved tanken)

 

GORILLA

VESTERBRO, KØDBYEN: Flæsketorvet 63, København V
Vi kommer ikke udenom at Gorilla skal indkluders i min lille madguide, da de er indbegrebet af den madkultur som jeg elsker. Nemlig: social dinning (og italiensk). Til jer der ikke kender udtrykket, så betyder det i korte træk “retter vi kan dele”. Jeg er taget derind tit i store selvskaber (bla på min fødselsdag) hvor vi har bestilt 10 serveringer + 5 glas vin pr person til den billige sum af 450kr. Virkelig pris overskueligt, vanvittigt lækker mad der ændrer sig efter årstiderne og bare helt igennem fantastisk. Indretningen er sjov og rå og betjeningen er virkelig altid i top! (TIP: Hvis du spiser om fredagen, forvandler de det til dans, farver og VIRKELIG god musik frem til 02:00)

 

KARMA SUSHI

INDRE BY: Nyhavn 63B, København K
Bevares, Karma er også til at finde andre steder i Danmark og overnævnte adresse er kun én af 3 restauranter i København. Karma sushi er klart og udentvivl det bedste sushi jeg har smagt nogensinde. Udover deres klassiske sushiruller servere de så meget andet ved siden af som gør oplevelsen dét bedre end så mange andre steder. Overnævnte adresse er til deres nyeste restaurant i København, som er lokaliseret i en charmerende baggård i det travle Nyhavn. Prøv det, elsk det og tak mig derefter. (Tip: Du SKAL bestille deres tempura salat)

 

FALANG

VESTERBRO: Istegade 48, København V
Du kan ikke undgå at spotte denne enorme lyserøde bygning fyldt med fest og farver indvendigt, hvis du går igennem Istedgade. Jeg kan dertil garantere dig for at du får en sjov, anderledes og vanvittig oplevelse uanset hvilken dag du vælger at spise her. Falang, er et asiatisk univers med et twist. Menuen tager udgangspunkt i det Thailandske køkken med et twist. Og hertil mener jeg virkelig et kæmpe twist. Priserne er overkommelige, atmosfæren er farverig og sjov og du får én på opleveren på Falang. (TIP: Bestil en masse gris og husk at synge karaoke (du ved hvad jeg mener når du kommer derind))

 

 

WHAT’S COOKING – DEL 1 – TACOS

 

Efter at have boet i San Diego og oplevet hvad “Taco tuesday” virkelig betyder, er disse soft shell tacos blevet fast inventar på menuen. Derfor skal i også have opskriften:

Indkøbsliste: 

– Avokado
– Lime
– Chili
– Hvidløg
– Tomat
– Løg (hvidt løg)
– Koriander
– Kyllingbryst
– Fajita kryderri (Tex Mex, det er der ingen skam i)
– Soft tacos (mine er købt i Netto)
– Creme Fraiche 18%

Disse soft-shell tacos har 3 opbyggende indgredienser som skal laves seperat. Mega nemt, som jeg vil lede igennem herunder:

“Salsa” eller : “Pico de gallo”.

Du starter altid med salsaen. Det gør du fordi, den bliver det ekstra bedre hvis en får lov at står og trække i syren fra lime inden servering. Processen er sindsygt nem, og kræver blot at du ejer et skærerbræt og en kniv. Du skal nemlig bare hakke: Tomat, Løg (det hvide), hvidløg, koriander og chili i små fine tern. Når du har gjort det, blander du det hele sammen og presser en lime udover og tilføjer salt op peber. Bum.

“Guacamole”

Her er jeg ikke så kreativ. Min mor har altid lavet guacamole med både tomat, majs mm. men jeg kan altså godt lide at den er helt  glat og fyldt med hvidløg. Derfor, finder du din stagblender og blender avokado, chili, hvidløg og en smule creme fraiche. Når konsistensen er blød og glat, presser du lidt lime og kommer lidt peber på toppen. Bum.

“Pulled chicken”

Skal du have mør, hurtig lækker kylling, synes klart at jeg har fundet den lækreste løsning. Mariner din kylling i fajita krydderi. Tænd panden på lav varme og kom oliven olie på panden. Steg derefter kyllingen på lav varme i ca 20 minutter, hvor du vender kyllingen ca hvert 5. minut. Derefter, tag 2 gafler og “riv” kyllingen fra hinanden. Den metoder virker måske også til en lækker lasagne med kylling.

Voila, opbyg dine tacos med 3 overstående elementer. TIP er også at købe rødkål og skærer det i tynde strimler og kom med i tacoen også. Det giver et fedt “Crunch” til den.