STEGT FLÆSK OG REFLEKTION

2019 – ET TILBAGEBLIK

Jeg har købt de sidste julegaver, der er uddelegeret arbejdsopgaver mellem min far og jeg i køkkenet jule aften, min flybillet til LA er bestilt og omledt har jeg også pakket min kuffert. Nu er det bare blevet tid til at reflektere over 2019 og få et indblik i, hvor meget der er sket for mig, både professionelt men også personligt. Så lad os hoppe i en tidskapsel tilbage til januar og arbejde os hele vejen op til december.

Januar – April

Jeg var simpelthen så forelsket. Forelsket og overvældet. Efter 2 måneder på Gran Canaria, var jeg kommet hjem med min kærlighed, Joakim, og jeg havde sommerfugle i maven over hvad der skulle ske, hvilken fremtid vi skulle have sammen. Samtidig, begyndte jeg endelig at lære hvad det ville sige at være influenser, hvordan jeg skulle finde min plads og hvilke kampagner jeg skulle sige “Ja” til. Samtidig skulle jeg finde ro i min forelskelse, for wauw hvor var jeg forelsket. På det venskablige skete der også mange ting. Veninder som jeg måske ikke havde snakket med i flere måneder, begyndte pludseligt at vise interesse igen, men da gensidigheden ikke var der, blev undskyldingen at jeg pludseligt var “blevet for kendt” eller “troede jeg var bedre end dem” – selvom realiteten jo nok var, at ingen af os havde interesse i at skulle se hinanden, men at mine mange følgere på instagram lige pludseligt kunne optimere lidt for dem. I marts flytter Joakim og jeg i lejlighed sammen på sluseholmen. Jeg låner depositummet af mine forældre, da jeg er et fornuftigt menneske, og vidste at HVIS vi nu skulle gå fra hinanden, så kunne jeg betale lejligheden på ene hånd, også kunne jeg bare smide ham ud. Jeg følte måske faktisk at jeg gjorde ham en tjeneste.

Maj – August

I maj, bliver jeg ringet op at produktions selskabet der står bag: “Til middag hos” – De ringer for at spørger mig om jeg vil være med. Jeg er sindsygt overvældet da min første tanke er: “Er jeg ligepludseligt blevet SÅ kendt?”. Jeg takker ja, og glæder mig helt vildt. Det var fedt at lave TV igen. En mørk marts aften (med lidt for meget vin indebors) har jeg bestilt en tur til New York, dette viser sig, at være den bedste beslutning nogensinde. 2. sidste optage dag, er der nemlig en pige der henvender sig til mig. Hun forklarer at Joakim har skrevet til hende i langt tid, det er en gammel flirt, men at hun nu har haft så ondt i maven at hun er nødt til at krybbe til korset. Jeg tager hjem samme aften og smider Joakim ud. Han er ked af det, han er faktisk panisk af gråd. Om søndagen rejser jeg til New York. Det er 2019’s bedste ferie. Jeg møder bla David, som jeg ender med at date i 4/5 måneders tid, indtil han synes at distancen er for lang. Vi ender det på god fod. I juni begynder jeg på optagelserne af “Olivia og Sexmyterne”, jeg er så spændt på at påbegynde projektet. Vi filmer over et par måneder, og sidste optagedag er jeg stolt og tilfreds. Samtidig er jeg også nervøs. Dette er mit første program med titel som “vært” – hvad hvis det går skidt og jeg må ændre mine fremtidsplaner?

 

September – December

I september har “Olivia og Sexmyterne” premiere. På dagen, er jeg ved at tisse i bukserne, jeg græder, jeg griner og jeg fejrer det med mine veninder. Men jeg ved også godt, at hvis folk tager dårligt imod det, så har jeg ikke ligefrem en fremtid i TV at se frem til. Ugerne efter bliver jeg stoppet og genkendt rigtig meget, det er alle sammen folk der kommer med ros. De elsker programmet, de synes det er til grænsen, men på den fedeste måde. Jeg er lykkelig, stolt og lettet. Er jeg faktisk rigtig god til det her. I forhold til min titel som influenser, har jeg endelig fastsat mig for hvilke typer kampagner jeg vil lave, jeg laver mit første collab med “Duff Lashes” – Jeg kalder det “Too much?” bare fordi det skubber lidt til folk. Jeg får en agent, som er fantastisk, hun kender mig nærmest bedre end hvad jeg selv gør, jeg er lykkelig. Jeg møder Felix – her beslutter jeg også hurtigt at dette forhold skal være lidt mere privat, det oplever jeg dertil også fra pressen, da jeg nærmest hver uge får nye spørgsmål fra pressen om jeg er single, nu da jeg ikke vifter min kæreste foran skærmen som jeg ellers har gjort. I november tager jeg den 2. bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. Jeg adoptere nemlig Tyson. En fransk bulldog hvalp, med en læbedefekt. Velkommen i familien for evigt, lille skat. I december begynder jeg at blive ked af det. Jeg er faktisk overrasket over at det ikke er sket tidligere, men måske har 2019 bare været så travl og fantastisk, at jeg endelig har ramt jorden igen og mine følelser fra dybet kommer frem. Jeg aner ikke hvorfor jeg er ked af det, men det påvirker min appetit enormt meget, faktisk så meget at der er dage hvor jeg helt glemmer at spise. Det ligner ikke mig. Jeg gør derudover alt hvad jeg kan for at komme ovenpå igen. Vi er ved at være der.

Reflektion

2019, har virkelig været et år, som jeg aldrig kommer til at glemme. Det var året for jeg satte en mening til mit navn og fandt ud af hvordan jeg kunne bruge det på bedst mulig måde. Det er året hvor jeg har fundet ud af hvad jeg gerne vil bruge mit liv på at lave, og endelig sat mine ben helt til jorden. Jeg sidder pt og får et overblik over hvad 2020 kommer til at byde på, og jeg må sige at jeg er så spændt. 2020 bliver nemlig mit år. Det ved jeg.

Tak for jer, mine følgere. I har gjort alt det her muligt. Tak for at i støtter mig, er ærlige overfor mig og tør lære mig at kende som i gør.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STEGT FLÆSK OG REFLEKTION